Reservering online


 

Bologna

Bologna er hovedbyen i distriktet med samme navn og i regionen Emilia-Romagna.
Byen er en meget gammel universitetsby (pr. konvention fra 1088), og huser et meget stort antal studerende, som i stor grad bidrager til byens sociale og kulturelle liv. Byen, som er kendt for sine tårne og de lange arkader, har et velbevaret historisk centrum (et af de største i Italien) takket være politisk vilje til restaurering og bevaring af byen, som blev iværksat i slutningen af tresserne, og trods de store skader, som var forårsaget af nedrivninger i slutningen af det 19. århundrede og ødelæggelser pga. krige.
Byen, hvis oprindelse har rødder helt tilbage til et årtusinde før Kristus, har altid været et vigtigt bycentrum, først under Kelterne og Etruskerne (Felsina), siden under Romerne (Bononia), og siden også i middelalderen, som fri kommune (i et århundrede var byen på femtepladsen over byer med flest indbyggere i Europa). Byen er et vigtigt centrum for kunst og kultur. Denne rolle har byen af og til svært ved at få anerkendt, fordi den ikke har et verdensberømt "mesterværk", som kan tiltrække mange turister: alligevel udgør byens kunst og monumenter en homogen enhed af monumenter og arkitektur (tårne fra middelalderen, gamle paladser, kirker, det historiske centrums struktur) og kunstværkerne, som er resultatet af førsteklasses arkitektonisk og kunstnerisk historie.
Bologna er et vigtigt knudepunkt i norditalien med veje, jernbaner, messer og et område med vigtige industrier inden for brancher som maskin-, elektronik- og fødevareindustri. Byen er hovedsæde for vigtige kulturelle, økonomiske og politiske institutioner.
http://iat.comune.bologna.it

 



 

other routes in  Kunst & Kultur